graabaek's blog

 Da jeg første gang arbejdede på en tegnestue (1995), havde de en plotter til rådighed. Dengang var der ellers Laserprintere og Matrix-printere og nogle små inkjet-printere var på vej til hjemmebrug, hvis det skulle være billigt og ikke behøvede at være pænt.

En plotter var en stor maskine, som bevægede papir fra en rulle ind forbi et "tegne-område", ofte afskærmet af glas, så man kunne blive opslugt af magien. I tegne-området sad en bevægelig arm med en pen, som trak streger i papirets tværgående retning. Alle andre retninger krævede at papiret fremførtes i mens.

Armen kunne selv skifte pen, fra en ille skuffe med forskellige penne. Man kunne vælge at pennene skulle have forskellig farve eller at de skulle have samme farve, men forskellig tykkelse. Plotteren viste ikke hvilken farve eller tykkelse den tegnede med, kun nummeret på pennen. De gamle plottere lavede fantastisk flotte streger (helt uden hakker), men kunne ikke lave raste-grafik, som f.eks. billeder. Af samme årsag kunne plotterne kun udskrive tekst, som bestod af én ren streg (deraf den gamle skriftype fra AutoCAD).

Hér kan man sen en plotter i aktion:

http://www.youtube.com/watch?v=Tjzm-xPO8nU

De udskrivningsteknologier der er almindelige i dag omtales alle som print. Der er stadig laserprintere rundt omkring men de er ved at blive overtaget af inkjet (blækprintere) som kan printe pænere, hurtigere og billigere. Mekanikken i en inkjet printer er markant mere enkel end i en laserprinter. 

På trods af plottere ikke findes længere, hænger ordet stadig fast. Mange har en ide om, at hvis en printer kan printe formater større end A2 og papiret sidder på en rulle, så MÅ det vel være en plotter. Jeg kan ikke se fordelen ved at adskille navnet på maskiner efter hvilken størrelse de printer, men lad nu den ligge. 

Det Digitale Byggeri har fastlagt et ønske om, at tegningsmaterialet i byggeriet holder sig til de mest gængse formater A3 og A4, så er man sikker på, at næsten alle i branchen og især på byggepladsen kan printe tegningerne som de er tænkt. Hvis det lykkedes er storformat-printere på vej ud. 

A3 og A4 har også den fordel, at de let kan sættes i mapper uden at skulle foldes, så man slipper for at skulle have tegningen ud af ringbindet, for at kunne aflæse den. Mange tegninger ses efterhånden kun digitalt, og det er noget lettere at aflæse en A4 eller A3 tegning på en skærm, end at skulle panorere rundt i en en A0 eller A1. Dette problem bliver kun større når mobile platforme (som f.eks. iPhoen og iPad) bliver mere almindelige i branchen.

Man støder - især i 2D CAD-verdenen - på personer, som har fundet en løsning på valget mellem tegninger i storformat eller almindeligt format. Hvis man bare printer alle sine tegninger i A1 lavformat (og skriver teksten med kæmpe skrifttyper), kan den jo bare gemmes i halv skala i A3 lavformat. D.v.s. at tegningen er i 1:100 i A1 (til gennemsyn) og 1:200 i A0 (til mappen). Smart! - Eller hva'?!?

I en BIM-verden skal vi jo ikke længere selv opbygge tegningerne - de opdateres automatisk når man først én gang har oprettet dem. Så det giver ingen mening at bruge den samme tegnings til to forskellige papirstørrelser. En tegning der både skal kunne aflæses i 1:100 og 1:200 kan ikke være optimal i nogen af størrelserne! Den vil i A1 være under-detaljeret med alt for stor skrift, for tykke streger og et kæmpe teningshoved, og i A3 kræve læsebriller for selv tegnestuens praktikanter. Hvorfor ikke bare lave gode tegninger optimeret til det format og den skala man arbejder med? Det er jo softwaren som laver arbejdet...

Når nu plotterne ikke længere findes og storformat-printere bliver sjældnere, er det måske på tide at vi ikke længere taler om at plot'e (når vi mener at printe) og vi accepterer, at vi har digitale print (print-filer). Vores software skal ikke indeholde penset (det giver ingen mening), når programmer som Adobe illustrator og Microsoft Word allerede i SIDSTE ÅRTUSINDE er gået over til at operere med stregtykkelse og man på skærmen arbejder med tegningerne, som de ser ud i print (også kaldet WYSIWYG - What You See Is What You Get).

Til dem der sværger til, at det "faktisk ER lettere at tegne med en tynd violet streg, og så bare - i hovedet - tage høde for at den bliver tyk og sort i print", kan man kun sige, at der også en gang var fortalere for, at det var "bedre at skrive med grønne bogstaver dannet af 16 pixels hver, og det bare var langsommere og dårligt for øjnene, at skrive teksten som den ser ud på papiret". - De råber bare ikke så højt længere!

Hvad siger I? - Skal vi lægge "plot" i graven én gang for alle (lige som Bjarke og Julian gjorde for nogle år siden)?!?

 Jeg har lige set en finsk software-udvikler, som laver nogle meget smarte add-ons til Archicad.

Firmaet hedder M.A.D. og det er især to produkter der har fanget min opmærksomhed:

DoubleCheck er et meget simpelt værktøj, som analyserer modellen og advarer om hvor der er identiske objekter placeret oven i hinanden. Det er jo næsten umuligt at finde visuelt og andre værktøjer som f.eks. Solibri Model Checker er meget dyre/svære at bruge. Dobbelt-objekter kan jo give meget store fejll i mængdeudtræk...

Zonematic er et plug in, som omdanner en tekst-fil med rum-programmet til zoner i den rigtige størrelse. Man kan derefter lave links mellem de forskellige rum, for at angive hvilke der bør placeres tæt ved hinanden. Det ser virkelig cool og meget brugbart ud:

Jeg har ikke selv købt eller testet programmerne, men der er demo'er på hjemmesiden til fri download. Jeg hører gerne fra jer, hvis I tester :-)

De fleste vil nok være enige om, at det er smart at kunne udveksle dokumenter, tegninger og modeller mellem forskellige parter...

...også selv om parterne ikke bruger samme software. Der kan være forskellige behov, som afgør hvilken software man bruger, f.eks. IT-kompetencer, økonomi, krav fra skole / klient / firma, kompabilitet med andre systemer, IT-sikkerhed og meget andet. 

I EU er det ikke lovligt at kræve andre firmaer bruger en bestemt software, og i det lange løb er det ikke i nogens interesse at kræve parterne bruger samme software, med mindre man er software-sælger :-)

Set fra klientens synspunkt, er det vigtigt at kunne vælge rådgivere uden at skulle tænke på hvilken software de benytter. Det er også vigtigt at kunne udskifte eller tilføje rådgivere uden de skal benytte samme software som det tidligere team. Når projektet er afsluttet skal data kunne bruges i andre systemer for drift og vedligehold. Skifter bygningen ejer eller får ny drift og vedligehold-system, er det vigtigt at data kan genanvendes.

Er ens dokumenter gemt i et fil-format, som styres af en software-leverandør - det kan f.eks. være DWG-formatet som styres af Autodesk eller DOC-formatet, som styres af Microsoft - kan det medføre barrierer for genanvendelsen af data i andre programmer. Hvis man har lavet alle sine regneark i Excell (som ikke kan eksportere til noget andet format, end det Microsoft-styrede XLS-format), betyder det, at man er tvunget til at bruge Excell, så læge man vil have adgang til sine egne data. Køber man en ny computer, får den sikkert kun med et helt nyt styresystem, som kun understøtter den nyeste version af Excell. Hvis man ikke har råd til at købe Excell (som vist nok kun fås i pakker med mindst 3 andre programmer) mister man sine egne data! - Eller med andre ord, har man gjort sig afhængig af én software-producents produkter og priser i al fremtid.

På grund af denne problemstilling er der en masse åbne, internationale platforms-uafhængige fil-standarder, som alle software leverandører kan vælge at understøtte. Det er f.eks. PDF til digitale print, JPEG til billeder, MP3/AAC til lyd, MPEG4 til video, HTML til web, POP3/IMAP til e-mail, vCard til adresser, CalDAV til calendere og meget vigtigt ... IFC til BIM.

Men hvad er den åbne, internationale, platforms-uafhængige fil-standard for 2D CAD-filer? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald ikke DWG...

Det Digitale Byggeri og offentlige bygherre kræver af ovennævnte årsager aflevering i IFC-formatet. Men de lader mystisk nok rådgiverne aflevere tekst som DOC-filer og regneark som XLS-filer. Hvorfor vil de kun eje deres model-data og ikke deres tekst og tal?

Staten er i øjeblikket ved at vedtage en lov, der kræver statslig kommunikation overgår til åbne standarder. Der har været meget snak om hvad den bedste standard til office-dokumenter er, og de er først nu blevet enige om, at det er ODF-formatet. Dette er bl.a. standard-formatet i den gratis, open source office-pakke, OpenOffice. Det betyder, at staten nu vil skifte systemer, så de udelukkende udveksler ODF-filer. 

Bruger man Microsoft Office, skal man bare downloade en gratis oversætter, men når man alligevel har sin internet browser åben, skulle man måske downloade OpenOffice i stedet. Da det er en gratis program-pakke, kan alle altid vælge at skifte til nyeste version af OpenOffice. Der er ingen grund til at køre en ældre version af OpenOffice, da det er gratis at opgradere til den nyeste version. Mange synes oven i købet, at OpenOffice er bedre end Microsoft Office, og OpenOffice kan både åbne og gemme i DOC-, XSL- og PPT-format. Hvis man ikke har prøvet at sammenligne de to software pakker, bør man strakt gøre det. - Og husk, hvis man skal ned og købe en fuld licens til Microsoft Office, koster det kr. 3.500,- 

Hvis argumenterne for at beholde Microsoft Office er "jeg-har-vænnet-mig-til" eller "mine-office-filer-kan-ikke-oversættes-HELT-fejlfri", så tænk på, at jo længere man venter med at skifte til den gratis version, jo længere tid betaler man ("dummebøder") for et produkt, man dybest set ikke ønsker! 

Jeg vil slutte af med at spørge, hvorfor kræver Det Digitale Byggeri ikke ODF-formatet lige som staten? Hvorfor gør vi andre ikke?

Links:

Politikken

Ingeniøren

Ingeniøren

 Jeg har lånt en IFC-model af BIPS-huset - den detaljerede arkitektmodel - og importeret den i Archicad. Den kommer hurtigt ind uden tydelige problemer, lige som video'en på Nicklas' blog viser.

Jeg har ikke rørt modellen, kun kigget på den. Men når man går detaljerne efter i sømmene, er der en del ting som ikke er optimale, hvis man ønsker at arbejde videre i modellen:

Rigtig mange bygningsdele kommer ind som "objekter" og ikke som viduer, curtainwalls, tage, søjler, bjælker, m.v. Herunder ses husets tag, som bare er et objekt, der i Archicad har symbolet med en stol på. Det bruges normalt til møbler, træer, biler m.v. Det gør det rigtig svært at styre modellen, når næsten alt bare er "objekter":

Det samme gælder vinduer/curtainwalls:

Hvis man skærer modellen ses det, at taget er hult og ikke massivt, som vægge og dæk. Men til gengæld er søjlen en rigtig søjle:

Man kan se, at det er arkitekt-modellen, da søjlerne er af guld, men det ødelægger ingeniørerne vel i processen :-)

På planen ser man igen "trianguleringen" af de krumme afslutninger. Selv om det er første sal, er det vist udskæringerne i det nedhængte loft på etagen under man ser:

Toiletterne er helt sorte igen p.g.a. af triangulering af krumme flader. Hvis man "sprænger" objektet, tager det en halv krig at slette alle de små linier. Ved det af erfaring!

Men det er rart at se, Zonerne (Rooms) er kommet fint med. Der er navn og rum-nummer og korrekt lag:

Snit og opstalter er generelt pæne, på nær trianguleringen af taget. Læg mærke til at der ikke er snitflade på taget fordi det er hult. Nogle af de runde "arme" der holder taget er igen kun "objekter" og ikke søljer/bjælker, de ser mørke ud, p.g.a. triangulering:

Man kan konkludere, at modellen kommer fint ind, men er svær at arbejde videre i. I Archicad vil det f.eks. være svært at sætte ovenlys i taget, da det ikke er et tag (det betyder at man skal skære hul manuelt). Mængder vil nok også være noget besværligt, når objekterne ikke er korrekte.

Derimod er geometrien jo korrekt, så det er jo meget lettere at genskabe modellen, end hvis man kun havde fået 2D-materiale...