ArchiCAD
Archicad er et BIM-program produceret af Graphisoft, der samler 2D-tegninger, 3D-model og al dokumentation i samme program. Man tegner objekt-orienteret, med bygningsdele (mur, dæk, vindue, o.s.v.), som vises i plan og 3D-model. Snit, opstalter, udtrækslister, m.m. genereres automatisk og detaljer tilrettes i 2D.
Programmet er database-baseret, hvilket betyder, at et helt projekt kan indeholdes i én fil. Ændres projektet i snit, 3D-visning, udtræksliste eller et andet sted, slår dette automatisk igennem i resten af dokumentationen. Selv om man kun arbejder i én fil, er det muligt for en gruppe at arbejde i filen samtidig, da man kan udvælge et arbejdsområde, resten af gruppen ikke kan modificere samtidig. Det er muligt at gemme et udsnit af projektet som "Hotlinked Modules", som refereres ind i modellen og automatisk opdateres. Det kan f.eks. være bygninger som indsættes i et fælles landskab eller en lejlighedstype, som indsættes i en bygning.
Der er en omfattende dansk lokalisering, som kan downloades gratis på www.graphisoft.dk
Archicad giver mulighed for at man kan rendere direkte i programmet, ligesom man kan opsætte alle projektets tegninger og dokumentation, evt. opdelt i udgivelsessæt (f.eks. til forskellige modtagere eller opdelt i print, PDF, DWG, o.l.). Man kan udveksle informationer gennem utallige fil-formater, f.eks.:
PDF, DWG og DWF for 2D-tegninger. DWG, 3DS og VRML for 3D-modellen. PSD, EPS, JPEG og TIFF for grafik og billeder. IFC for udveksling af hele den virtuelle bygningsmodel (BIM). I Archicad 14 er der kommet en "IFC-oversætter", der skræddersyer udvekslingen af IFC-filer til og fra Archicad, direkte til det program man udveksler filer med. Der er også mulighed for at installere et plug-in til Revit, der hjælper Revit med at importere IFC-filer korrekt.
Der er også mulighed for at graske modellen visuelt, ved f.eks. at farve objekterne, efter om de eksempelvis er bærende eller ej. Man kan også sammenligne forskellige versioner, og se ændringer vist med forskellige farver efter om objekter er redigeret, nye eller slettede.
Herudover giver programmet mulighed for direkte upload til projektets fælles ftp-server.
Der er specielle plug-ins for direkte udveksling i proprietære formater mellem Archicad og f.eks. SketchUp, Maxwell, Tekla og Cinema 4D.
I Archicad kan modellen deles gennem en funktion kaldet TeamWork, hvor en BIM-server sørger for, at alle deltagere på et projekt kan arbejde med modellen samtidig. Dette kan ske gennem lokalt netværk eller over internettet. Hastigheden ved filoverførsler er ekstrem hurtig, da det kun er ændringerne i modellen der kopieres og ikke selve objekterne. Dette er uhyre vigtigt, hvis man arbejder over mobilt netværk. BIM-server er gratis for ejere af mindst ét Archicad-licens.
Licenser styres gennem en hardware-lås, som enten sættes direkte til brugerens computer eller styres af en server, som så tillader et maximalt antal samtidige brugere. Den sidste løsning er billigere pr. licens og der er tillige muligt at lade medarbejdere på en tegnestue dele et mindre antal licenser, da alle sjældent tegner i Archicad samtidig. Medarbejdere kan med en CodeMeter-USB-nøgle låne licenser med hjem (eller ud på byggepladsen), som samtidig spærres på licens-serveren.
ArchiCAD anvendes af en lang række firmaer i den danske byggebranche og på en række skoler. Udover BIM-programmet Archicad, leverer Graphisoft en række tillægsprogrammer til Archicad, som f.eks. ECOdesigner, MEP Modeller og Virtual Building Explorer.
Man kan på www.graphisoft.com downloade en gratis 30-dages prøve-licens eller en gratis studie-version uden udløbsdato.
Læs mere:
Wikipedia, Archicad: http://en.wikipedia.org/wiki/ArchiCAD
AECbytes, Archicad-anmeldelse: http://www.aecbytes.com/review/2009/ArchiCAD13.html
- 723 läsningar
-

- logga in eller registrera dig för att kunna kommentera

